fbpx
Spring til indhold
Hjem » Radio ABC Gruppen overtager Facius Media

Radio ABC Gruppen overtager Facius Media

Det er med stor glæde, at vi kan fortælle, at Radio ABC Gruppen har indgået aftale om at overtage Facius Media.
Den ene tidligere medejer og silent partner, Casper S. Juhl, har med en voksende byggerådgivningsvirksomhed og som ejer af et kommende kontornetværk i Hammel haft ønske om at koncentrere sig mere om disse opgaver. Samtidigt har den anden tidligere medejer og leder, Sheila Facius, ønsket fortsat at skabe vækst i virksomheden. Den mulighed bliver skærpet ved Radio ABC Gruppens overtagelse, der sker i regi af Radio ABC Gruppens online forretning.

I forbindelse med overtagelsen bliver alle kunder fra Facius Media flyttet med over til Radio ABC Online, og Radio ABC Gruppen får samtidigt en mere markant tilstedeværelse i Favrskov Kommune, da radioens salg/online afdeling fremover får et kontor i Hammel. Dette bliver især tydeligt, når de flytter ind som en af de første beboere i Zentrum Hammel Kontornetværk, der står klart i vinteren 2024/2025. Sheila Facius bliver i den forbindelse leder af kontoret i Hammel, så kunderne vil opleve de samme ydelser og den samme service som hidtil.

Radio ABC Gruppen er landets største uafhængige gruppe af radiostationer. Vi har hjemme i Randers, hvor vi har 3 radiostationer: Radio ABC, Radio Alfa og Radio Solo. Vi har 4 LED skærme i Randers og en voksende online afdeling med fokus på design af hjemmesider, SEO, SoMe og tilhørende produkter. Vores mission er at skabe lokal glæde og vækst, og vi glæder os til at servicere alle Facius Medias tidligere og nuværende kunder.

Radio ABC x Facius Media

💬 ”Vi deler samme værdier, hvorfor vi et godt match”, siger Sheila Facius og Jannie Holm (salgschef Radio ABC t.h. på billedet)